Utvalgte sitater fra Markens Grøde
Forelskelse:
-Forelskelse gjør den kloke dum.
-Forelskelse gjør dumme klok. (s.6)
Om lapper:
-Lapperne de slesker altid. (s.3)
-Alle lapper tigger. (s.24) (Inger)
-Selv en lappe kan gjøre et morhjerte glad. (Inger?)
-En lap han tigger ydmygt, men får han nei så blir han hævngjerrig og truer. (s.40)
-De ble stående i stuen og småpratet lappisk. (s.40/41)
-Lapperne de vandrer i utkanterne, i det skumle, sæt lys og luft på dem, og de vantrives som utøi og makk. (s.168)
-Om Sivert kunde skyte så hadde han ikke børse, men han kan ikke skyte, han er ukrigersk og munter, en stor skøier: Desuten så er vel lapperne fredet! sier han. (s.168/169)
Lommepenger:
-Lommepenger, spurte Isak, er det penger å ha i lommen. (s.85)
Penger:
-Alle de pengene jeg fik, sa Isak, skal jeg nu ha dem? (s.119)
(Til Geissler etter salg av kobberfjellet)
-Det er ikke pengene landet trænger, landet har penger mer end nok; det er slike karer som din far det ikke er nok av. (s.249) (Geissler til Sivert)
Spill:
-Vet du hvad spil er! Det er angsten med svett pande, det er det! (s.250) (Geissler til Sivert)
-De er syke og gale, de arbeider ikke, de kjender ikke plogen, de kjender bare tærningen. (s.249) (Geissler til Sivert)
Lønnsarbeid:
-Har du ikke tid til å tjene penger! sa fuldmægtigen. (s.168) (Til Sivert)
Kaffe:
-Kaffe som var en drøm og et æventyr for Isak, en regnbue! (s.57)
-Huset har søkning av kaffedrikkere. (s.237)
Forstand:
-Å Inger var blit rimeligere nu, forstand er ingen ringe ting å få tilbake når den er tapt. (s.236)
Stein:
-En sten man hater til døden er det bare en formalitet å knuse. (s.221)
-Denne sten var meget dum. Han kritisert den, den var så rund og idiotisk. (s.220)
-Det var da en aparte trods og påståelighet hos en sten. (s.220) (Isak)
Barn:
-Snodig med en slik liten fyr i en kasse! Det kunde ikke falde Isak ind å bry seg om ham og forresten så var det bare et kryp, lat det ligge der. (s.14) (Om Eleseus)
-....når han ikke skrek så sov han. En makeløs unge. (S.22) (Om Eleseus)
Glede:
-Ingen kan leve i dype marken og drive på å flokse. Glæde er ikke moro. (s.103)
Eiendomsrett:
-Han kunde stå utenfor på dørhellen og eie hele bygningen hvis nogen kom forbi. (s.3) (Isak)
-Det var nu bare som det kunde være hos mig like til at jeg fik mig sjøleiendes kvindfolk. (s.15) (Isak)
Religion:
-Gud vet hvad alle ting kommer av, intet har en eneste årsak, alt har en årsaksrække. (s.237)
Hund:
-Det er da en kolossal hund til at være fet. (s.240) (Eleseus)
-Svært så en slik fet hund kan reklamere for levemåten i et logihus. (s.238)
Fiske:
-Helge er på sildenot. (s.238)
Jøden og yankee`en:
-Min søn er lynet som intet er, han er det golde blink ......han er vor tids type, han tror oprigtig på det tiden har lært ham, på det jøden og yankee`en har lært ham. (s.249) (Geissler)
Prøvedrift:
-De var så tåpelige, de skjønte ikke at prøvedrift var drift på prøve. (s.176)
Politikk:
-Oline bruker sit gamle hode, det er alt fuldt av politik. (s.231)
-Nei Oline skydde intet, men drev politik døgnet rundt. (s.231)
Kvinnfolk:
-Hun var kvindfolk som andre kvindfolk. Hun hadde vel været ærbar av mangel på fristelser. (s.174)
-Kvindfolk kjender ikke det ene mandfolk fra det andre, ikke altid, ikke ofte. (s.178)
-For er det noget kvindfolk har så er det just dette at vet og forstand på gårdpriser det har de ikke. (s.194)
-Vi kvinder, sa lensmandsfruen, vi er en ulykkelig og underkuet halvdel av menneskeheten. (s.198)
Inger:
-Hun var næsten ingen blandt menneskene, bare en. (s.257)
-Stakkars Inger, hun var ikke så ugudelig klok som han, som Isak, skapningens herre. (s.9)
-Hun vil ingenting......., hun vil bare vise seg frem. (s.173)
-Hun er et kraftig kvindfolk fuld av svakhet, nu følger hun naturen omkring seg, hun har høstglød. (s.188)
-Hun var begyndt å bli fyldig, å bli pen, statelig. Det var et mærkelig kvindfolk til ikke å falme, til ikke å avdø stykkevis....
Oline:
-Lat hende gå der og leve, hun var ikke mere værdt. (s.55)
-Aldrig gav hun sig og ingen kunde få hende i å blande himmel og jord sammen til et eneste rot av venlighet og ondskap, vås og gift. (s.164)
-Hun kom nok rækende, istret, udyret. (s.44)
Leopoldine:
-Å denne pene lille skapning, en marihøne på en kjærre. (s.68)
Barbro:
-Hun var intet gudsord fra ødemarken. (s.226)
-Mærkelig hvad et kvindfolk kunde finde på å gråte for. (s.223)
-Og Gud, hvad et kvindfolk også kan smile til. (s.236)
-Hun sa noget som viste at også hun ræsonnert, ho, var gløgg, tænkte utenfor bindingstikkerne, tænkte med en liten ynkelig negerhjærne.(s.157)
Isak:
Han læste aldrig i en bok, men hadde ofte sine tanker på Gud. (s.4)
-Hans ækvator var enorm. (s.220)
-Han var som den første storoksen. Han hugget ved og Inger så på, det var hans bedste tid. (s.223)
-Ja men hvad var markgreven nu! Bare en sørgelig og visnet menneskemand. (s.223)
Alderdom:
-Hvad nyttet det å æte og ha tarmer når det ikke længer blev kræfter av det. (s.223) (Isak)
Eleseus:
-Han var næsten ingenting, ikke engang en større uting. (s.242)
Reiser:
-..selv kunde han ligge på reiser. (s.216) (Om Eleseus)
-Eleseus var så opsat på å ligge borte, ligge på reise. Kunde han ikke skrive efter varer istedet for å stå på stedet og kjøpe dem? (s.224)
Kalosjer:
-..han kom hjem med galoscher på føtterne. Går du med to par sko, sa de til ham (Eleseus). Ja jeg har fotfrost. (s.216)
Sellanrå:
-Soria Moria slot. (s.65)
Jurister:
-Så tok forsvareren fart, en ung mand som hadde lært å bli jurist. (s.203)
Straff:
-Sålenge samfundet er som det nu er bør en ugift mor være straffri for endog å dræpe sit barn. (s.198) (lensmandsfruen)
-Han var så human han også, så presteagtig mild. ......Den tosk, den idiot.
(s.200) (Geissler om lensmand Heyerdahl)
-Den moderne retspleie er human, den søker å avpasse sig efter det mere eller mindre forbryterske sindelag som vedkommende har utvist. (s.205/206)
-Man er mere og mere kommet bort fra å straffe forbrytelser, man forbedrer forbryterne. (s.205) (forsvareren)
Teknikk:
-De tændte den om kvælden og var i paradis, lille Eleseus han trodde visst det var solen. (s.21) (Om lampen)
-Isak hadde hørt telegraf omtale, det var noget forunderlig, en streng høie stolper, noget overjordisk...(s.63)
-...han grep pennen, dette spetakkel av en let ting, snudde den rette enden ned og skrev skrev sit navn. (s.63,Isak)
-Sæt maten frem, Oline! sa Isak og var kanske litt høi siden han hadde skrevet på papir. (s.63)
-Da du skrev på papir, hvorledes kjendes det? Det kjendes næsten ikke. (s.66, Eleseus spør faren)
-Isak kjører og kjører og brr! sier maskinen...slår græs, kommer forbi kvindfolkene, de er som faldne fra himlen, de fatter det ikke, og brr! sier
maskinen. Så stopper Isak og stiger av. Se, han længter vel efter å høre hvad menneskene på jorden sier, hvad de nu monne orde!..............så oljer
han maskinen igjen og later forstå at det er videnskap han her driver. (s.137)
Mennesket/jorden:
-Der går menneskene og snakker og tænker og er sammen med himmel og jord. (s.225)
-Det skal være 32 tusen slike karer i landet som din far. (s.247, Geissler til Sivert)
Andre gode uttykk:
-jordbryterkjærlighet
-gifteferdighet
Einar Nodland
14. april 1997